Almindelige betingelser

Den, der bestiller ydelser, betegnes i det følgende som lejer, mens A.Sømod A/S, der præsterer ydelser betegnes som udlejer. Lifte, teleskoplæssere, minikraner og andet udstyr betegnes som materiel. Der tages ejendomsforbehold for alt materiel som udleveres til kunder i forbindelse med udlejning eller salg, idet vort materiel kan være ejet af finansieringsselskab.. Således kan materiel ikke skifte ejer før indfrielse af evt. restgæld er indgået ligesom alle ydelser skal være fuldt og rettidigt betalt. Nærværende lejebetingelser gælder for alle aftaler om udlejning og ydelser, der præsteres af udlejer. Endvidere gælder udlejers seneste prisliste. Afvigelser er kun gældende, hvis de er skriftligt vedtaget for den enkelte opgave, og dermed godkendt af A.Sømod A/S.


Materieludlejning

Betjening af materiel, som faktureres pr. time
Transport mellem udlejers plads og retur
Montering, opstilling, og afmontering, som faktureres pr.time
Skadesikring af det lejede, miljøafgift samt forbrug
Brændstof kan beregnes særskilt for materiel og arbejdsløn i henhold til udlejers seneste prisliste.


Lejerens pligter og ansvar

Oprettelse som kunde hos A.Sømod A/S

Inden udlejning eller salg kan finde sted, skal alle kunder oprettes i firmaets database og flg. oplysninger er altid påkrævet: Navn, adresse, tlf., CVR, mail, samt navn og mobil på bestiller. Herefter sker der en kreditvurdering med mindre det aftales at der betales kontant forud.


Transport og levering

Det påhviler lejeren at sikre, at materiellet kan fremføres på arbejdspladsen ad bæredygtige veje, og opstilles på bæredyg- tig grund. Evt. ekstra ventetid eller nødvendig brug af eksempelvis kran eller andre hjælpemidler debiteres lejer (se under ’Opstilling’). Hvis lejer ønsker det og der afhentes materiel hos en af udlejers afdelinger, har lejer det fulde ansvar under transporten.


Opstilling
Ved levering og evt. opstilling af materiellet, kan der forekom- med tillægsydelser som eksempelvis:  

Tilladelse til parkering på offentlig vej 
Anmeldelse til myndighed
Levering af afspærringsmateriel
Levering af køreplader
Kranhjælp ved levering
Aftale om ekstra opmåling eller instruktion
Hvis en, eller flere, af ovenstående ydelser ønskes, skal det aftales ved bestilling af materiel, hvorefter det udføres for lejers regning.


Reklamation over udstyr

Materiellet leveres i rengjort og driftsklar stand. Lejer er forpligtet til straks efter modtagelsen, at reklamere i tilfælde af fejl og mangler ved det lejede materiel. Reklamation efter første lejedag har ingen retsvirkning. Lejer må under ingen omstændigheder lade udføre reparationer eller forandringer på det lejede, men skal snarest give besked til udlejer, hvis der skulle opstå driftsforstyrrelser. Lejer er erstatningsansvarlig for evt. skader påført materiellet ved reparationsarbejde udført i strid med det ovenfor anførte.

 

Placering og anvendelse

Lejer må ikke, uden skriftlig aftale med udlejer, udlåne, udleje eller overdrage materiel til tredjemand ligesom materiellet ikke må flyttes til ny adresse uden aftale med udlejer. Ved anven- delse i udlandet eller maritim anvendelse, kræves endvidere særskilt tilladelse fra udlejer og dennes forsikringsselskab, og der

tages forbehold for evt. præmieforhøjelse. Lejer må ikke direkte, eller indirekte, medvirke til at det lejede udnyttes udover dets foreskrevne ydeevne og anvendelse, ligesom lejer, hvor han eller hans ansatte deltager i eller ved udførelsen af dele af arbejdsoperationerne, er ansvarlig for, at disse udføres således at arbejdsmiljølovens bestemmelser i et og alt overholdes. Udlejers personale skal til enhver tid have uhindret adgang – men ikke pligt – til at tilse (inspicere) det udlejede materiel.


Service & vagtordning

Udlejer leverer materiel og service i hele Danmark. Ved driftstop uden for normal åbningstid, henvises til udlejers vagttelefon på tlf. +45 39 56 19 30 . Normal åbningstid regnes i tidsrummet mandag til fredag fra kl. 07.00 til kl. 16.30.

Levering af materiel eller ydelse af service, uden for normal åbningstid, er ikke dækket af de generelle lejebetingelser. Lejer vil blive pålagt ekstra omkostninger, såfremt behovet for vagtudkald måtte opstå uden for normal åbningstid.
Et vagtudkald uden for normal åbningstid, debiteres med kr. 2.250,- inkl. de 2 første montørtimer.

Herefter afregnes der kr. 1.150,- pr. time  inkl. transport til og fra udlejers nærmeste depot til materiellets aktuelle lokation. I tillæg påløber omkostninger til kørsel af servicevogn, diverse forbrugsmaterialer og miljøtillæg, efter udlejers til enhver tid gældende takster.

Der ydes ikke teknisk assistance på helligdage eller mandag til torsdag i tidsrummet fra kl. 22.00 til kl. 06.00 samt fredag, lørdag og søndag fra kl. 18.00 til kl. 06.00. Det er dog muligt telefonisk at kontakte udlejer uden for normale åbningstider.

Udlejning og udlevering af materiel uden for åbningstiden
Ved udlejning og udlevering af materiel uden for åbningstiden, opkræves et ekspeditionsgebyr på kr. 1.780 kr + moms ,-.  Eventuelle ekstra transportomkostninger faktureres lejer.


Udlejning uden for åbningstiden er kun muligt, såfremt udlejer har ledigt materiel til rådighed og der kan arrangeres transport af materiellet til leveringssted.
Udlejer forbeholder sig retten til at afvise udlejninger uden for almindelige åbningstider.


Tilbagelevering

Lejer skal efter endt brug forberede maskinens afhentning ved, at den er opryddet og rengjort, opladet og sikre uhindret adgang til materiellet. Nøglen anbringes samme sted som ved leveringen eller efter aftale. Lejer skal altid aflevere det lejede i samme stand (inkl. rengøring og afrensning), som det er modtaget, bortset fra normal slitage. Eventuelt manglende eller ødelagte dele, værktøj, betjeningsgreb, støtteplader, elkabler, nøgler m.m. erstattes af lejer. Dette kontrolleres af udlejer indenfor rimelig tid efter returnering, og hvis det er nødvendigt med ekstra rengøring eller reparation debiteres lejer for omkostningerne. Større reparationer dokumenteres fotografisk.


Ansvar og skader

Lejer er ansvarlig for skader på det lejede i lejeperioden. Ved afmelding er lejer pligtig til at sikre, at materiel ikke kan stjæles eller misbruges ved at træffe aftale med udlejer om placering af nøgle. Lejer bærer alene ansvaret over for sig selv og egne ansatte, tredjemand og udlejer med hensyn til skader, der ikke skyldes fejl eller mangler fra udlejers side, herunder skader på ting, personer og materiel. Lejeren bærer alene risikoen for beskadigelse af arbejdspladsens tilkørselsveje, overfladebelægninger, underjordiske anlæg, installationer m.v., medmindre lejeren har anvist adgangs- og opstillingsmuligheder til og på arbejdspladsen, der ikke ville medføre sådan beskadigelse. Udlejer påtager sig ikke risikoen for driftstab af nogen art, avancetab, andet direkte tab eller følgeskader, uanset om sådanne tab/skader måtte kunne henføres til det lejede. Dette gælder også ved maskinskader, arbejdsstandsninger og forsinkelser som følge af krig, brand, strejker af enhver art, lock- out, myndighedsindgreb eller offentlige pålæg, nedbør, lav temperatur, vind eller andet vejrlig. Skader der skyldes fejl ved materiellet eller har med anvendelsen at gøre, skal uden ophold anmeldes til udlejer.

 

Skadesikringsbestemmelser

Udlejer har tegnet maskinkaskosikring, som dækker brand, hærværk samt anden pludselig opstået skade på materiellet. 


Erhvervs- og produktansvarssikring

Udlejer har tegnet en erhvervs- og produktansvarssikring mod det erstatningsansvar, som udlejer ifølge dansk ret måtte ifalde ved udlejers skadestilføjelse på tredjemand eller ejen- dom (tingskade). Skadesikringen dækker for skader med indtil 10 mio. kroner. Udlejer påtager sig intet ansvar og ingen risiko udover den dækning, der måtte opnås under den af udlejer tegnede skadesikring, hvorfor det påhviler lejeren, såfremt ansvaret og risikoen ligger herudover, at regne supplerende skadesikring.


Motorkøretøjssikring

Udlejer har desuden tegnet motorkøretøjssikring, som dækker alt selvkørende materiel.

Øvrige betingelser

Såfremt udlejer måtte blive pålagt ansvar overfor tredjemand, er lejer forpligtet til at holde udlejer skadeløs for ethvert an svar, som går ud over det, lejer i henhold til nærværende lejebetingelser kunne gøre gældende mod udlejer. Lejer har pligt til selv at tegne skadesikring mod det erstatningsansvar, som lejer måtte pådrage sig i forbindelse med brugen af dette. Lejer skal på anmodning dokumentere, at sådan skadesikring er tegnet og i kraft.


Anmeldelse af skade

Ved skade på materiel skal der straks foretages anmeldelse til udlejer hvoraf flg. skal fremgå :
Lejers navn og telefonnummer
Materieltype og tilhørende materielnummer
Geografisk placering
Skadens omfang
Omstændigheder ved skadens opståen
Oplysninger om modpart; navn, telefonnummer og police-nummer

Herefter opretter udlejer en skadesag med fotos, beskrivelse og anden dokumentation. Som udgangspunkt debiteres lejer for selvrisiko mens resten af omkostningerne til reparationen betales af skadesikringen. Bemærk at hver skade opgøres særskilt, hvilket kan medføre debitering af selvrisiko over flere gang, hvis materiellet returneres med flere store skader.

Tilbud og priser

Alle prisoplysninger, overslag, tilbud og ordrer er eksklusiv merværdiafgift (moms). Lejepriser fremgår af den til enhver tid gældende lejeprisliste. For ethvert tilbud, overslag eller prisoplysning, der afgives af udlejer, gælder nærværende lejebetin gelser. Ethvert tilbud, overslag eller prisoplysning er maksimalt gældende i 4 uger og afgives altid med forbehold for trykfejl, mellemleje eller mellemsalg.


Fakturering og betaling

Efter lejemålets afslutning, fremsender udlejer faktura, der som standard forfalder til betaling efter 8 dage. For lejemål af længere varighed er udlejer berettiget til at kræve fakturering for hver 14. dag eller hver måned efter udlejers ønske. Ved betaling senere end forfaldsdag beregnes der renter 2% per måned. Betaling af renter er ikke ensbetydende med at forfaldstid dermed udskydes. Udlejer kan desuden kræve forudbetaling af leje, enten forholdsmæssigt eller det fulde beløb. Eventuelle uoverensstemmelse eller tvistigheder mellem lejer og udlejer eller eventuelle modkrav fra lejers side, berettiger ikke lejeren til at undlade rettidig betaling af faktureret beløb.


Lejemålets løbetid og ophør

Lejemålet begynder den dag, det lejedes stilles til lejers disposition. Bestillinger til næste dag skal ske inden kl. 14.00, men ved bestillinger efter dette tidspunkt til næste dag, samt sam- me dags leveringer, debiteres med en ekstra afgift. Ved bestilling efter kl. 14.00, til levering næste dag inden kl. 10.00, tillægges et hastetillæg på kr. 750,-. Ved bestilling samme dag som ønskede levering inden kl. 11.00 påregnes et hastetillæg på kr. 750,- såfremt transport kan fremskaffes.

Afmeldingen af lejet materiel kan ske ved aflevering af materiellet på et af udlejers depoter eller ved direkte henvendelse på telefon +45 39 56 19 30, som også svarer udenfor alm. arbejdstid. Ved afmelding efter kl. 16.30 debiteres én (1) ekstra dags leje. Ved afmelding gives altid et afmeldingsnummer, der tjener som kvittering. Udlejeren har herefter ret til at afhente og videreudleje materiellet. Hindres adgang til materiellet, uanset årsag, beregnes leje indtil dette igen er frit tilgængeligt. Lejetiden beregnes normalt som antallet af hverdage indenfor leje- tidsrummet; dog debiteres forsikringen per kalenderdag. Anvendes det lejede lørdag, søndag og helligdage, regnes disse for lejedage. Lejen er baseret på maksimalt 10 timer per arbejdsdag. Udlejeren er berettiget til den aftalte leje, uanset om det lejede benyttes eller ej. Udlejer har ret til at afbryde lejemålet uden varsel og herunder at annullere lejeaftaler til senere udførelse i tilfælde af lejers konkurs eller betalingsstandsning, at frigøre og afhente materiellet for lejers regning, hvis de nærværende betingelser og anførte forpligtelser ikke overholdes af lejeren, eller hvis betaling ikke indgår rettidigt. I så tilfælde kan udlejer ved egen foranstaltning fjerne det lejede fra arbejdspladsen, og alle udgifter herved (inkl. transport) skal betales af lejeren. Lejer kan ikke påregne at leje materiellet udover den aftalte periode. Lejeren er i lejeperioden pligtig til at foretage sikkerhedsmæssig kontrol og driftsmæssig vedligeholdelse af materiellet, som eksempelvis kontrol af væskestand på batterier, opladning af batterier, olie-check og smøring m.v. samt at holde materiellet rengjort. Der må kun anvendes de af udlejer foreskrevne smøremidler.


Force majeure

I tilfælde af force majeure er udlejer fritaget for sine forpligtelser, så længe force majeure situationen består. Force majeure foreligger, såfremt udlejer eller udlejers underleverandør forhindres i at opfylde aftaler, der reguleres ved disse almindelige betingelser for at leje lifte og materiel som følge af begivenheder såsom, virus epidemier, krig, borgerkrig, oprør, terrorhandlinger, offentlige restriktioner, import-eller eksportforbud, naturkatastrofer af enhver art samt udbredte eller lokale arbejdskonflikter, brand, strømsvigt, computervirus eller lignende medmindre det kan påvises, at udlejer med rimelighed burde have forudset dette på tidspunktet for indgåelsen af aftalen.


Værneting

For lejeaftaler med udlejer er dansk ret gældende, og enhver tvist mellem udlejer og lejer afgøres ved udlejers værneting.