Nedtagning af træer på Det Grønne Museum

Sømod’s bakseafdeling fik til opgave at nedtage træstammer inde i udstillingsområdet. Disse træstammer skulle behandles meget forsigtigt da man havde behandlet dem for ret mange penge for at de ikke stod og rådnede. For at løse opgaven skulle der bruges lidt forskelligt udstyr.

Træerne skulle først pakkes ind i bobleplast, derefter blev de lagt ned på gulvet på skumgummi underlag. Der fra blev de løftet ud af lokalet med Sømods minikran Jekko 424 og lagt på en trailer som var spændt på Sømods minikran Unic 506. Unic 506 med traileren kørte så op til en 40 fods container som var stilt oppe for enden af græsplænen. Deroppe blev træstammerne løftet af og lagt ind i containeren. For at skåne græsplanen havde Sømod medbragt plastplader som maskinerne kunne køre på.