BAKS AF 5 TONS STEMPEL & UDSTILLINGSMONTRE

DieselHouse - Museum og Oplevelsescenter i Sydhavn.

DieselHouse

Vores dygtige folk og vores Jekko SPX 1280 har været på DieselHouse, der er et oplevelsescenter, hvor børn og voksne kan lære om dieselteknologiens betydning for industrialiseringen af det moderne samfund i en kulturhistorisk kontekst. Det er også her hvor verdens tidligere største dieselmotor findes, B&W 2000.

B&W 2000 der med sine 22.500 hestekræfter og 1.400 tons var den største af sin art og forsynede København med strøm i 30 år. Ved den store strømafbrydelse i Øresundsregionen, tilbage i 2003, var sidste gang motoren var i drift.
Der er meget historie her og det var naturligvis en spændende opgave for både vores medarbejdere og for A.Sømod A/S.

Bygningen og museet hvor motoren står er støbt og bygget rundt omkring den enorme motor.

Opgaven som strakte sig over et par fulde dage bestod i at flytte et af motorens stempler på 5 tons. Og flere af de special designede udstillingsmontre med modeller af dieselmotorer med mere fra B&Ws tid, skulle flyttes hejses ned fra 3. sal til et andet sted i bygningen.

Som med mange andre af vores specielle bakseopgaver anvendte vi en minikran, som trods navnet, faktisk ikke er så lille igen.
Vi har i 2021 tilføjet en Jekko SPX 1280 til vores flåde af minikraner.
Den er helt særlig på mange punkter. Minikranen kører på både diesel og kan også forsynes med 32 A strøm fra enten en generator eller fra bystrøm.

Bakseopgave

Kranen har en rækkevidde på 26 til 27 meter med fly-jib knækker den i 20 meter. Dette gør den særlig agil i bygninger og på travle byggepladser.
Hvor meget den kan løfte vil altid være betinget af hvordan kranen er placeret og hvor langt væk fra krancentrum emnet kan løftes. Med mere.
Dette er noget vores erfarne personale vil kunne hjælpe med at regne ud og finde den bedste løsning på.

Her på DieselHouse løftede kranen et stempel på 5 tons, dog noget af det i samløft med museets egen 90 år gamle, men fuldt funktionsdygtige loftkran
og vores egen VG29, som kunne række ind gennem indgangsporten og justere det sidste på plads.
Loftkranen kunne også hejse vores minikran ind i selvebygningen så den kunne hejse montrene ned en efter en.

Resten af dagen forløb uden alt for mange overraskelser.
Museet havde selv fremstillet et løfte-åg til de specialdesignede montre, som der skulle hejses ned fra udstillingen.
Vi er meget stolte af at havde været med til at hjælpe, bakseopgaver som denne er altid spændende fordi det kræver erfaring og intet er one-size-fits-all.

Samarbejdspartner på opgaven var LOXAM

Læs mere om vores bakseopgaver og maskinflytning ⤵️
Bakseopgaver